Frustration

Sikr din hverdag: vær medlem af en a-kasse

sw2

Det kan næppe være gået din næse forbi, at det er absolut anbefalelsesværdigt at være medlem af en a-kasse. Men ved du også hvorfor? Hvis ikke, kan du blive meget klogere i denne artikel.

Sikkerhedsnet

A-kasse er ikke det samme som en fagforening

Mange mennesker forveksler a-kasse og fagforening – formentlig fordi de to ofte hænger en smule sammen. Mange fagforeninger og a-kasser er branchebestemte, og derfor henviser de også ofte til hinanden. Det kan give forvirring hos nogle, for hvem står for hvad?

Fagforeningen har nemlig et helt andet formål end a-kassen har. En a-kasse er din økonomiske forsikring i tilfælde af, at du mister dit arbejde. Det betyder, at du kan få dagpenge, hvis du skulle blive arbejdsløs. Fagforeningen hjælper dig derimod ikke med hverken dagpenge eller daglig økonomi, hvis du skulle blive fyret. Fagforeningen er en organisation, der varetager dine interesser, både når du tilhører en arbejdsplads, og når du ikke gør. Fagforeningen forhandler overenskomster på plads med arbejdsgiverforeninger, som kommer dig til gavn, men de hjælper dig også med det juridiske, hvis du bliver uretmæssigt fyret, eller har problemer på arbejdspladsen.

Hvad hjælper a-kassen dig med?

Som nævnt er a-kassen den organisation, der sørger for, at du kan opnå dagpenge, hvis du mister dit job. Er du ikke medlem af en a-kasse, kan du således som udgangspunkt ikke modtage dagpenge fra starten. Her er du henvist til at søge kontanthjælp, men der er langt strengere krav, der skal opfyldes, for at du kan opnå kontanthjælp – og beløbet er langt lavere. Du må for eksempel ikke eje formue for mere end 10.000 – det gælder også fast ejendom og bil. Din ægtefælle eller samlever må i øvrigt heller ikke have formue for mere end 10.000 kr. Det er bestemt ikke et sjovt system at komme ind i, og det er hårdt og opslidende for alle.

Alene af den grund bør du altid være medlem af en a-kasse, så du er sikre økonomisk, hvis du skulle miste dit arbejde. 

Penge

Er der andre fordele ved at være medlem af en a-kasse?

Det kan afhænge lidt af den enkelte a-kasse, hvilke fordele der følger med et medlemskab. En branchebestemt a-kasse tilbyder ofte en masse kurser, webinarer, netværksmøder og personlig rådgivning, der skal fremme dine faglige kompetencer. 

Du kan desuden også få hjælp til at skrive den gode ansøgning og CV, ligesom a-kassen kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige job. Her kan det være en fordel at være medlem af en branchebestemt a-kasse, så de mennesker, der skal rådgive dig, har kendskab til den branche, du bevæger dig i. Det kan være en stor fordel, at rådgiveren har branchekendskab, så han eller hun kan guide dig bedst muligt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *