Køkken i lejlighed

Tips og tricks til en mere luksuriøs og overskudsagtig hverdag

sw2

Langt de fleste drømmer om et opryddet hjem, hvor du får ro på, så snart du træder ind af døren derhjemme. For rigtigt mange er oprydning og rengøring dog ikke just en yndlingsbeskæftigelse. Det handler derfor generelt set om at optimere din indretning, så det er nemt at håndtere oprydningen løbende frem for at ende med at rydde op i flere timer hver gang. 

Soveværelse

Brug gode og dekorative opbevaringskasser

En effektiv måde at rydde op på er ved at bruge opbevaringskasser. Der findes virkeligt mange forskellige slags opbevaringsbokse og -kasser i forskellige former og størrelser, og det er en god måde, hvorpå du kan ”gemme” rodet af vejen. 

Du kan få mange opbevaringskasser, der er super fine og dekorative i indretningen, samtidig med at de gemmer på de ting, som du ikke gider at kigge på i dagligdagen. Her kan du for eksempel gemme halstørklæder og vanter i en kasse i entreen, minder fra konfirmation i en smuk æske på teenageværelset og vigtige papirer og noter i en æske på kontoret. 

Vælg i den forbindelse gerne kasser i forskellige former, farver og mønstre, så æskerne indgår som et farverigt og livligt indspil i indretningen.

Kassér de ting, du ikke bruger

Du ved udmærket godt, at du har en lang række af ting, som du garanteret aldrig bruger. Og det er simpelthen for fjollet at lade dem optage plads i hjemmet, hvis du ved, at du aldrig kommer til at bruge dem. I stedet vil der være nogle andre, der kan få glæde af de ting, du ikke bruger. 

Arranger derfor en hel weekend, hvor hele familien endevender hjemmet og får ryddet op. Jeres børn tager hvert deres værelse og samler de ting og tøj, som de ikke bruger i en pose. I gennemgår køkken, stue, kontor og soveværelse og samler alt det sammen, som I ikke har brugt i flere år. Lad være med at være alt for nostalgiske, medmindre der selvfølgelig er tale om ting, som har en affektionsmæssig betydning for dig.

I skal også overveje, om der er møbler, I simpelthen ikke bruger, og som I eventuelt kunne kassere til fordel for noget andet.

Når I har fundet ud af, hvad I ikke bruger, gennemgår I alle ting og beslutter jer for, hvad der skal eventuelt skal sælges, hvad der skal doneres til velgørenhed, og hvilke ting der er så ødelagte, at de skal smides ud. Det giver en enorm ro at foretage denne oprydning i hjemmet, og du vil være taknemmelig bagefter.

oprydning

 

Oprydning udenfor 

Nogle mennesker glemmer lidt at passe på deres have, fordi de ikke opholder sig lige så meget i haven som indenfor. Men det er en fejl. For haven inviterer til samvær og hygge, når den er opryddet og fin. Husk også at acceptere dine egne begrænsninger i den forbindelse. Hvis du virkelig ikke orker at passe haven, så lad være med at have alt for mange planter og blomster, men nøjes i stedet med et par smukke æbletræer og en pæn græsplæne. Begge dele er smukke, og så er det nemt og ikke særligt tidskrævende at vedligeholde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *